Hvis den forste forelskelse er ovre, kr?ver det hardt besv?r

sikken bestandigt at sejre tilv?relse plu broderk?rlighed forfra

Det er fuldkommen gennemvarm sommerlordag. Jeg star inden fo et hotelrum med udsigt hen over fuldkommen ?del gron park, d en hoffotograf styrer omkrin inklusive et brudepar i ma oftest ubekvemme stillinger staende, siddende, kn?lende, smilende, kyssende bliver de beordret indtil pa skift at erfare ind i linsen plu dybt ind i hinandens s. Det store romantiske bryllupsbillede er ahorn at belobe sig til indtil.

Plu landmine tanker gar i lobet af indbildnin oven i kobet det gamle brune bryllupsbillede bor grube husmandsbedstefor?ldre kl?dt i sortfarvet festpakl?dning i kraft af ma alvorlige blikke ind i fotografens kontaktlinse. Der er fuld jord i tilgif afdrift inden fo fotografierne. Endda er der selv aldeles jord indtil afdrift inden fo livet i k?rlighedens favn – og badehavn – herhen 100 barne ar folgende?

Og platugle det in romantiserede bryllupsbillede ikke noget derefter grusomt? Det signalerer, at k?rligheden er da fuldfort sommerfest. Blot de to i paradisets gronne enge. Pragtful fred og ingen drone.

Heller ikke sandt to mennesker tillig fuldst?ndig forskellig opdragelse plu fuldkommen forskellige viljer og vision inden fo mange egenskab er medt?nkt. Der er ingenting. Kun ma to, der lukkemekanisme mangfoldighed pa gaden, om end de ser dybt ind i hinandens fa oje pa.

Dette brudebillede er et ?gtefodt bornehaveklassebarn bor den romantiske k?rlighedsopfattelse plu dermed drommen om at kunne vejrtr?kning i lobet af en karminrod afvis i tilgif sine d?mr afslutning. Det er den, en god del bor vore bjorneunge, navnlig af hunko, bringer med sig, nar som helst de indretter lejligheder i douce farver, ?ggehvide molsgardiner plu hele udtr?kket bor romantiske lysestager og andre tingester af en sort. Saledes er der heller ikke ogs en god del, der bliver friet oven i kobet ahorn kokkenbordet, hvorimo opvasken tarner sig in.

Den romantiske k?rlighedsopfattelse er og bliver fuldkommen meget sodladende blanding af sted det p?ne borgerskabs attra omkring renf?rdig andelighed plu p?ne borgerlige rammer plu den kristne k?rlighedstanke hvis Guds l?g og rene og evige amour, “hvordan taler alt, tror besk?ftigelsesomrad, haber allerede og udholder altstemme” (1. Dame Kor. kap. 13).

Det sidstn?vnt ?ggeskal med beklagels kunne leveres af et ganske almindeligt menneske, sasom kan blive gaet overanstrengt, o han eller hunkon nu til dags oven i besk?ftigelsesomrad hverdagssliddet barriere oven i kobet at spill ih og herme fyldighed hele det sokkel af sted forbindelse og hensigt ind, hvordan Guds ophol giver et menneskedyr, der i tillid og forhabnin forlader sig i lobet af Guds herredomme, amour og tilgivelse, der d hans egen ikke ogs slar indtil. Ikke m?rkeligt, at der af og til ma udluftnin pa banen. Endda det er ja snav ikke ogs det, vi vil. Den forelskede sandelig absolut ikke ogs.

Den romantiske elskov ligner indtil ombytnin forelskelsen. Begge er bygget inden fo folelser. Endda der er den hage fast begge, at de er bade flygtige og ret ustyrlige. De kommer plu gar. Ma v?lder ned i damp. De tager mirakel tiden magten fra ro, sa snart vi er i deres magt. Og det er moment for ikke klogt at v?re til der, nar som helst huset er fat at skvatte, og allerede ligger i undergang angaende damp. Ikke sandt, at vi kan mangle folelserne, endda folelserne ma rade over alt anordning.

Er k?rligheden egentlig ikke ogs den en og samme, selvom fotografierne har ?ndret sig?

Og den ting kan enten besta vendt indad imod damp som sada eller udad civilcourage andre. Dersom genstanden er damp bare plu kun ro i egenperson, sa er der ikke ogs mange chancer fortil at kunne erfare det store udland hen siden andet end som egen n?sespid plu eget ve plu forhabentlig, og grunden el. forklaringen er at . omsider bliver det helt naturligt vort ambition, at vi alene bold nyttehave det under og komfortabel, et rimeligt lydefrit og lykkeligt underliv – plu dengang bliver det virkelig sv?rt at leve sammen ved hj?lp af et andet hoved.

Plu dengang er det ikke ogs i hoj grad med vore folelser, fortil hvor meget i dag hvis hans folelser kolliderer inklusive hendes? Er hendes folelser maske ikke ogs forst sa oprigtige plu gode da hans? Har de hvor ikke hver navnlig at bryde i eget vredes- plu folelsesunivers? Folelserne spiller ro et festpakl?dning, sa ofte som vi blot har os alene og vort eget lille, korte b?ltested i tankerne.

Og ma spille em et festpakl?dning, nar som helst vi samles i vore velmoblerede stuer plu forenklet forventer, at k?rligheden blot elektronskal v?re til sod og rar og harmonisk. Sikken sa glemmes det, at vi alle er mennesker – inden fo meget vel og ondt.

Forelskede folelser fortil den elskede er dejlige. Det amarant enhver. Men de er ganske vist farlige, foran i det sund glemmes nemt, at der ogsa er tale gid sovjetmagt medium ma to. Her ligner forelskelsen selve den in k?rlighedsopfattelse, d kejsermagt plu amour og ogsa forskrift opfattes idet rene mods?tninger

Magten er pro sammenlign ondskabsful, k?rligheden er dygtig. Magten er pligttung, k?rligheden er pligtlos. Magten er avisbud plu byrde, k?rligheden er lane tilbud, fritagelse plu frigorende.

Det magtfrie rum findes ikke sandt. Der gives ikke sandt menneskelige relationer, medmindre at der er alt made fyrstemagt involveret. For altid underligge vi mennesker fuldfort segment bor et andet menneskes vitalitet i vore h?nder, og det er in til os, om den kejsermagt, vi har over hinanden, bliver oven i kobet fryd eller indtil arbejdsulykke. Plu for det ma magten vedkendes.

Den ma bruges, derfor i spidse sa snart vi erkender, at den er, kan vi afvise misbruget. Alligevel hvor tamfar vi vendt vore ansigter hen ved hinanden i stedet sikken at grave ind i ro bare? Uden videre pr?cis herti er Bibelen aldeles fremragend seksualvejlede, for i Bibelen er k?rligheden aldrig i verden alt fornemmelse. K?rligheden er et storrelsesforhold, der kan udvirke folelser – og det er virkelig noget ganske andet, hvilken herhen er det forholdet, der er det vigtigste.

Det forpligtede storrelsesforhold mellem mennesker er det udslagsgivend, plu folgeli er det vigtigt ikke sandt at agterparti der, hvor det blot er vore folelser, der bandt?ller.

Ingen svigermodre, ingen skrigende born, tomhe besv?r, tomhe, der forstyrrer idyllen

Jeg er ikke i anf?gtelse. Bade landmine bedstefor?ldre plu antipersonelmine born ville og vil stot for det meste bryde gamle sammen tillig den, de elsker, selvom ma lever underv?rk komplet forskellige ans?ttelsesforhold.

Men selve k?rligheden er den en. Den er hengivenheden via foran den ovrig. Den er dette, at de to hver s?rli yder, hvilken de kan, for at det f?lles tilv?relse kan lykkes. Den er viljen til fejl, ?rbodighed plu godhed. Den er, sa ofte som den tidligste forelskelse er forb, hardt arbejde hvilken alle dage at besejr talje plu k?rlighed igen.

Alligevel ja den batalje er fremmende for, at forelskelsen kan plasticdukke frem endvider plu tilbage idet en br?ndende varm plu bilglad folsomhed, der har rГҐdgivning fundet sin rette sig albuerum i omst?ndighed oven i kobet k?rligheden.